Cypern 2020

Cypern 2020

Vi skulle ikke ud at rejse i år. Corona har ændret turistbranchen, i Danmark og vel stort set resten af verden, og dermed sikkert også de fleste af vores alle sammens rejseplaner for 2020 – og måske endda flere år frem.

Jeg har kunnet se på profilerne jeg følger på de sociale medier, at de danske øer har fået en ny popularitet mellem danskerne, og det synes jeg egentlig er både godt og inspirerende, det er et fåtal af dem jeg selv har set. Hvis Færøerne tæller med, var jeg der i to måneder da jeg var 18 år, for ca. 1000 år og alt for meget mudret vand i åen siden. Ret mange flere danske øer har jeg ikke set.

Der har været et stort pres på Jans arbejde som revisor, både med normale deadlines, men også søgning til de berørte kunder, af diverse Corona-hjælpepakker osv. Når han begynder at blive bekymret for sig selv, så er vi helt derude hvor jeg nærmest får angst for at han skal falde død om.

Sommerhus i Danmark er ikke nok, det er for tæt på hjem, og alt hvad vi burde gøre, som vinduer der skal skiftes, have der skal lægges om, træværk der mangler maling og en kælder der skal organiseres.  Det giver dårlig samvittighed, ikke ferie.

Så hvor kan man komme hen i sensommeren 2020, hvor man ikke sætter sit eller andres helbred på spil, kommer i karantæne – enten på destinationen eller når man kommer hjem?

Vi kiggede på “de tilladte lande” og selvfølgelig ikke kun tilladte, men også dem der tager situationen seriøst, har et acceptabelt smittetal og sol og varme. Vi fandt et pakketilbud til Cypern via Spies, 14 dage, 2 pers., inkl. 2 kufferter og morgenmad: 7.000 kr.

For at blive taget med i flyet og få lov til at komme ind i Cypern, skal man have en negativ corona test og en indrejse tilladelse, godkendt af de Cypriotiske myndigheder. Testen må ikke være over 72 timer gammel, og man skal have modtaget svaret på testen, så man kan søge om indrejse tilladelse og vedhæfte den negative test – og det skal gøres inden 24 timer inden indrejse. De danske offentlige myndigheder garanterer ikke svar på tests indenfor de 72 timer, og vi kan heller ikke få en tid i Aalborg området, inden for den tidsgrænse vi har at operere med – så vi må en tur til Billund lufthavn om lørdagen, og have taget en test, tilbage og arbejde og gøre det man nu skal gøre når man rejser 14 dage væk fra hus og virksomheder. Og så afsted søndag nat, så vi kan være i Billund inden indtjekning lukker mandag morgen 6.15.

Normalt plejer vi at kombinere afrejse fra Billund med en hyggelig aften hos Jans fætter og hans kone, som vi også tillader os at kalde for gode venner, udenfor Billund, men da vi skal meget tidligt op mandag morgen, vil vi undlade at forstyrre deres nat/morgen og køre direkte til lufthavnen. Derfor overtaler Jan mig til en hurtig kop kaffe på turen hjem efter testen om lørdagen, så vi lige kan nå at hygge og snakke og ikke må undvære dem, fordi vi denne gang skal så tidligt afsted.

En hurtig kop kaffe udviklede sig til en tændt grill, en åben flaske vin og nogle vildt hyggelige timer, som vi faktisk slet ikke havde lyst til at afslutte, men vi havde så meget vi skal nå og måtte tage afsked. Nu skulle man jo så tro vi ville fare rundt derhjemme, for at indhente den “tabte” tid, men i stedet for at arbejde, samlede vi i ro og hygge æbler op fra plænen, og forsøgte at få liv i plæneklipperen, som Jans dygtige kone har hældt diesel i, i stedet for benzin. (det lykkes ikke)

Vi gik tidligt i seng og Jan stod op søndag og tog på kontoret, mens jeg blev hjemme, for at pakke og rydde op i huset, som vores svoger skulle arbejde fra, mens vi var væk.

Det med formularer og Corona testen, som vi først kan få svar på søndag eftermiddag kl. 17, gør at vi ikke rigtigt kan komme i feriestemning, for hvad nu hvis vi uden at mærke det er positive? Det gør også at vi ikke rigtigt har sagt til nogen, at vi har planlagt at rejse, for det ville være sååå træls at sidde hjemme i Corona karantæne og google billeder fra Cypern til Insta, i stedet for at være der. 😉

Men alt er vasket og ryddet op, så det er let at pakke når testen kommer retur. Den var, som forventet, negativ, og så kunne jeg pakke. Jeg sov 1.5 time på sofaen, og så var Jan hjemme 2.45 og der pakkede vi bilen og kørte tilbage til Billund, samlede fætter René op og så satte han os af i Billund. Da vi står i indtjekningen ringer han Jan op, “skal jeg ikke have en nøgle til bilen”? Nå jo, “stop endelig ikke bilen, men kom tilbage”. Jan gik med nøglen i lommen, og havde Rene på hjemvejen stoppet f.eks på en tank, og vi var gået ombord med begge nøgler, ja så havde bilen så holdt der ulåst i 14 dage.

Rejsen gik let, det er som det er, vi var trætte, men der var masser af livlige søde børn ombord, jeg havde en på omkring 3 år der sad bag mig, som synes gardinet der kunne skubbes op og ned var sjovt. Men hellere det, end et barn der græder fordi det er bange eller har ondt, så det lever vi med og smiler ad.

Vi lejede bil hjemmefra, men Jan opdagede til sin skræk da alt var i orden, at på Cypern skal man have et internationalt kørekort. Det kan man hente på borgerservice, for kun 25 kr. og det ville jo være let og billigt, vi vidste det bare ikke og det er også for sent at opdage det søndag aften. Jan forsøgte at annullere, men da han har annulleret den tilkøbte forsikring, som han har tegnet udelukkende for min skyld, så fik han at vide at da der var under 24 timer til vi skulle hente bilen, var forsikringen godt nok annulleret, men han kunne ikke få pengene retur. Så han beholdt lejeaftalen, nu uden forsikring, og besluttede at tage det problem ved disken når vi nåede frem.

Da vi så når frem, opdager vi at på Cypern er der venstrekørsel, hvilket betyder at alt i bilen er spejlvendt og at du både skal holde dig i den “forkerte” side af vejen og være forberedt på til- og frakørsler på din venstre side. Rundkørsler, t-kryds, bare det at række ud efter sele eller gearstang sidder dybt i ens ubevidste rutiner i bilen, og 99 ude af 100 gange, går Jan til venstre side af bilen, når vi skal køre og skynder sig at kamuflere det, ved galant at åbne døren for mig. Det internationale kørekort spurgte de slet ikke efter, selvom de så det vi havde. Vi går ud fra at et dansk kørekort nok bare er et internationalt kørekort.

Vi skal bo i byen Ayia Napa, som indtil 1974 blot var en mindre fiskerby. Da Tyrkerne så gjorde krav på en del af øen, forsvandt Cyperns største turistmagnet Famagusta, som siden har ligget som en kæmpe forladt spøgelsesby, forladt over et par timer og afskærmet med FN styrker, og ulmende uro. Ayia Napa er vokset pludseligt og voldsomt, og vi fik fortalt at russerne puttede mange, mange millioner i Cyperns udvikling, mod at de så fik cypriotiske pas. Vi ved ikke om det er sandt, men vi ved at rigtigt mange restauranters menukort står på 3 sprog. Græsk, engelsk og russisk. Jeg har selv prøvet at google lidt om russernes rolle i forhold til Cypern, og der findes masser af artikler på nettet om det, hvilke der er sande skal jeg ikke kunne udtale mig om. Du kan se blot en af artiklerne HER.

Jeg er selv helt vildt fascineret af den slags historiske begivenheder og det spændende og tragiske i en by der bliver forladt i løbet af et par timer. Så jeg har selvfølgelig både læst og set Youtube for at få det hele med. Her er blot et enkelt link med en artikel om spøgelsesbyen Farmagusta HER

På Cypern er smittetallet langt lavere end i Danmark, MEN vi hører at der sandsynligvis er et stort mørketal, da de ikke tester nær så mange. Det virker dog umiddelbart som om alle tager det seriøst nok. Vi kommer ikke ind i nogen butikker uden mundbind, spritflaskerne er overalt, mange steder er der én flaske på hvert bord, og på en enkelt restaurant fik vi pande-målt temperaturen inden vi måtte komme ind. Politiet patruljerer i deres biler med de blå blink tændt, og der falder konsekvent bøder på 300 euro, hvis personalet på barer og restauranter ikke har deres mundbind på. Få steder går de ældre cypriotiske tjenere, med mundbindet nede om hagen, indtil de ser de blå blink, og skynder sig så at hive det op. Dog kun de mandlige tjenere, og kun de ældre. Måske har de levet så mange år, og set så mange ting, at de ikke tror denne “influenza” vil slå dem ihjel, de har nok overlevet så meget andet.

Den første aften, går vi ned i byen for at få vores mad og den koldeste og største øl vi kan finde. Vi møder på vejen en dansk kvinde fra hotellet, hun og hendes mand har allerede været der en uge, hun er på vej til deres yndlingssted hvor hun skal mødes med sin mand og hun foreslår vi slår følge med dem. Så det gør vi. Og så er ferien ligesom i gang.

Der er varmt – faktisk helt vildt varmt. I gennemsnit ca 33 grader i løbet af de 14 dage vi er der, mens nattemperaturen har et gennemsnit på ca 23. Det er lige der hvor jeg er på nippet til at sige det er FOR varmt. Jeg kan ikke sove når der løber dråber ned om halsen på mig, mens Jan elsker det. Jeg tænker vi skal tænde for airconditioningen, men Jan fortæller skrækhistorier om legionærsyge spredt i luften, og jeg tror selvfølgelig på ham, indtil jeg hører ham nævne et sted, at han både endelig kan opfylde mine ønsker om åbne vinduer og døre, selv har det varmt nok, OG det koster 8 euro pr døgn at tilkøbe aircondition i lejligheden. Mon de ting havde noget med sagen at gøre?

Vi finder sammen med dem vi klikker med på hotellet, men uden at være forpligtede til andet end at falde i snak ved poolen, eller en drink i restauranten en enkelt aften. Det passer mig fint at vi både kan være os selv og opsøge selskab, uden forpligtelser. Halvvejs i ferien rejser de andre gæster hjem, og der kommer nye til. Vi finder sammen med andre og går en aften endda med på karaoke bar, hvor Jan giver et par modige numre, og finder ud af at selvom man synger rigtigt godt (og det gør han) så er det overhovedet ikke nemt at skulle følge med i en tekst på en skærm og finde melodien i sange man udmærket kender, men der ingen noder er til, så man ved hvordan tonen falder.

Det er meget underholdende og jeg truede alvorligt med både død og ødelæggelse hvis Jan på nogen måde tvang mig på scenen. Jeg må have været overbevisende nok, for det afstod han sig fra. Måske er det bare fordi han ved hvordan jeg synger. Der sad andre par, som ikke var lige så søde ved hinanden, de skrev hinanden op til numre og det er det underholdende ved Karaoke – det lyder oftest så forfærdeligt, men man sidder selv med lige dele ønske om at have modet og glæde over man ikke står der selv.

Vi kører til stranden i den lejede bil, og nåede både Landa Beach, som er den vi anbefaler og Nissi Beach hvor musikken kører dagen lang i dybe trommer og lidt for højt tempo for os to midaldrende, som bare vil høre vandets rullen.

Vi hopper på en bådtur op langs kysten og rundt, helt op til hvor vi ikke kan komme tættere på Farmagusta, pga FNs patruljeren i stykket der alle steder står opført med skilte om “No mans land”. Men spøgelsesbyen drager og en af de sidste dage tager vi bilen helt op til grænsen. Var jeg mere modig, kravlede jeg gerne over hegnet for at se de forladte huse, hvor vi hører at kaffebordet stadig står dækket, fra den dag beboerne fik to timer til at forlade alt. Vi kan slet ikke komme i nærheden af hegnet, for alle veje mod Farmagusta og den tyrkiske grænse, er afspærrede eller ender blindt.

Vi ville egentlig have besøgt, vingårde, olivenbønder og “potterys”, for at handle, importere og forhandle. Men det må simpelthen ske på næste tur. Der var for varmt, vi var for trætte og tiden gik for hurtigt. Cypern er helt anderledes end De Kanariske øer. Meget autentisk, græsk, smukt og spændende. Selvfølgelig er der turistfælder og alle de ting der nu sker når et sted er et rejsemål. Men det er noget andet. I hvert fald i Ayia Napa.

Måske spiller det helt specielle ved Corona situationen også ind, for der er vildt mange forladte og lukkede restauranter og butikker. Der er ingen tiggere og heller ingen gadesælgere. Man kan mange steder mærke desperationen og flere restauratører vi falder i snak med, fortæller om deres fald i indtjening og de muligheder de får for kompensation af deres regering. Rigtigt mange steder mærkede vi at gnisten og håber er slukket, andre steder kæmper de for overlevelse. Turisterne er blevet hjemme, de fortæller hvor glade de er for danskerne lige nu. Og det var da også mest danskere vi stødte på dernede.

En crazy ting: Da jeg skulle pakke tog jeg den seneste Afdeling Q bog med, af Jussi Adler Olsen, “Offer 2117” Jeg havde ikke læst om handlingen, og anede intet om den, andet end det var den jeg var nået til. Hvor vildt var det lige, at den starter med et lig der skyller op på stranden i Ayia Napa på Cypern.

Læser du stadig med? 🙂 Måske skulle jeg komme med lidt praktisk info, du kan bruge som inspiration, hvis du skulle have lyst til en rejse til Aiya Napa, Cypern?

Alt i alt, kan vi godt anbefale Cypern. Lækre strande, god mad, venlige mennesker, fantastisk klima. Når Corona er væk, så er vi helt sikre åbne for endnu en tur til Cypern.