Når alderen kommer snigende

I september 2019 besluttede vi halv-spontant at rejse til Grækenland og Spanien på én og samme ferie – en uge hvert sted. Du kan læse om selve turen andetsteds her på bloggen.

Emnet jeg i dag vil skrive om, er det meget store, svære og oftest private for mange – måske især kvinder – at blive gråhåret.

Min sidste overfarvning af de grå tindinger og skilninger skete den september i 2019.

Jeg havde en tid til farvning i oktober, men pludselig faldt den bookede frisørtid efter vores afrejsedag, så jeg måtte aflyse. Og så var den beslutning ligesom taget.

Fra naturens side har jeg altid været meget mørkhåret, mørkere end mørkebrunt. Det var kun mig og min et år ældre bror, og så min far der havde det helt mørke hår. Min ældre søster og min lillebror var det man engang kaldte “leverpostej farvet” – et uretfærdigt navn, for en mellembrun. Min lillesøster var som lille meget lyshåret, det landede senere som en misundelsesværdig sandfarvet.

I min familie bliver vi åbenbart meget tidligt gråhårede, i hvert fald husker jeg min mors hår da hun ventede min lillesøster, som værende “salt og peber” stærkt på vej mod helt hvidt. Og da var hun altså kun sidst i 20´erne. Min tre år ældre søster er engang til et forældremøde blevet spurgt om hvorfor hun havde medbragt sin mormor. Men det var altså vores mor, som ikke var spor ældre end de andres mødre.

Jeg er i skrivende stund 49 år, jeg aner ikke hvornår jeg begyndte at farve mit hår, men det er meget længe siden.

Jeg tænkte ikke på min mor som gammel som sådan, men jeg kan huske at vi tre piger tit indbyrdes havde den holdning, at “hun kunne da farve det” og derved bevare ungdommens udseende noget længere tid. Men det har hun aldrig nogensinde gjort. Min mor er 72 år nu, måske var det mere naturligt og almindeligt for 50 år siden at hvis det var sådan generne ville det, så var det sådan det blev.

Da min lillesøster blev født, var jeg fem år gammel. Hun blev den sidste af fem børn, født indenfor otte år. Der var måske ikke noget at sige til det, hvis håret simpelthen blev gråt pga. stress. Men i så fald er vi alle i familien stressede, for det er sket for os alle.

Jeg har selv kæmpet imod meget længe, og enten selv penslet det grå over, eller fået frisøren til det. Hvorfor? Fordi gråt hår i mine øjne ælder før tid. Og nu hvor det er 1 1/2 år siden jeg sidst har farvet det grå over, så har jeg egentlig samme opfattelse, i hvert fald for mit eget vedkommende.

En lille sjov ting var, at da jeg gik til min faste frisør, som jeg er helt vildt glad for, og fortalte hende om min plan, og spurgte om hun ville lave nogle lyse striber, og tone dem grå –  så processen blev mindre iøjnefaldende, sagde hun nej.

Jeg har været hos hende siden og hun synes det er flot og godt at jeg er stoppet. Hun ville bare ikke hjælpe med det, hun arbejdede slet ikke med at farve grå. Så jeg gik til en frisør et andet sted, da vi kom hjem fra ferien, og fik lavet lyse striber, og har ikke fået gjort andet siden.
Jeg har langt hår, det tager sin tid inden mit hår er helt farvefrit. Sikkert lige så lang tid som der er gået indtil nu, medmindre jeg klipper det sidste af på et tidspunkt. Men jeg har på en eller anden måde en følelse af at have taget en sund beslutning for mig selv, for hårfarve er vel tilførte kemikalier, som har en eller anden indflydelse, sådan i det store og hele?

Hvor har jeg vaklet mange gange i den tid, især fordi manden i mit liv har været en ret tøvende medspiller på projektet. Min føromtalte lillesøster stoppede samtidigt med mig, men da hun fra naturens side har sandfarvet hår, ses forskellen knapt så tydeligt. Vores ældre søster har vist mere mod og stoppede længe før os andre. Mine to brødre har også gråt hår, min ældre bror har med mellemrum farvet sit, efter sin kones ønske, mens min yngre brors hår stadig er mere lysebrunt end gråt, men godt på vej.

Jan har hele tiden sagt, “du kan vel bare begynde at farve det igen” men nej, sådan har jeg det ikke, jeg er ligesom sprunget ud af skabet, jeg går ikke derind igen.

I stedet vil jeg prøve at acceptere og omfavne og få det bedste ud af det.  Ja, jeg kan se jeg ser ældre ud, men det er også en lettelse at give slip. Hvorfor skal det være så pinligt? Langt yngre kvinder end jeg farver med vilje deres hår gråt fordi det er moderne. Jeg har tit tænkt at de senere vil fortryde de ikke ventede til det var uundgåeligt, men det er jo bare en farve, den mode skifter hele tiden. Sort, striber, rødt, pink, orange, blåt, gråt…

På det seneste er Jan begyndt at kalde mit hår guld og sølv, i et svagt øjeblik kaldte han det endda smukt, så jeg håber han også langsomt er ved at overgive sig. Det kan han ligeså godt. det er kommet for at blive.

En anden ting er briller, rynker, løsere hud på hænderne, flere følelser, dybere tanker, mere sorg, ændrede holdninger og….STOP STOP STOP – jeg er ikke fyldt 50 endnu!

 september 2019 til april 2021

Her ligger et affiliate link til NiceHair.dk så du også har mulighed for at pleje dit hår med de bedste produkter, uanset om det er blåt, gråt eller lilla

At det er et affiliate link betyder at jeg tjener kr. hver gang en af mine læsere klikker og køber fra NiceHair – direkte fra min side. Så klik og køb! Tak 🙂