Flensborg 2011

Jeg begyndte at skrive dagbog og noter da jeg og mine børn i 2007 kørte til Italien med mine forældre. Dette er den ene af de to rejser jeg har gemt noter fra, som ligger før jeg mødte Jan.

 

Søndag d. 10. juli 2011

Som sædvanlig har vi tilbragt vores første uge af ferien i Silkeborg, og da far henter os efter ugens overnatning i en lånt campingvogn, tager ungerne og jeg med ham hjem. Vi skal 3 generationer på tur.

Denne gang har vi ikke helt besluttet på forhånd hvor vi skal hen, dog ved vi at det ikke skal være langt væk. Ferien er ikke så lang, at vi kan bruge for mange dage i en bil, på at komme frem.

Så det bliver nok Tyskland. Et land som jeg har lidt en – ”vi skal jo bare igennem” – holdning til. Uretfærdigt sikkert.

Vi har kun en uge.  Vi kører fra Silkeborg til Otterup søndag aften og skal pakke om, vaske lidt og så køre mandag morgen. Næste mandag skal jeg være på arbejde i Aalborg igen.

Mens vaskemaskinen arbejder på højtryk, taler vi om destinationen. Ribe bliver nævnt, jeg kan ikke huske jeg nogensinde har været der, hvilket jo helt sikkert er en fejl….MEN…. af en eller anden grund føles det lidt mere som ferie, når man skal ud af Danmark. Passere en landegrænse. Lade som om man kan få brug for sit pas. Dog ikke for langt væk, pga. den tid vi har til rådighed. Vi aftaler at besøge Flensborg.

I den lånte ældre vogn lå vi alle dårligt, så det skal blive godt at ligge i en rigtig seng i nat og derefter i en nyere vogn med bedre madrasser. Tidligt i seng med en god bog og så på nyt eventyr i morgen.

Mandag d. 11. juli kl. 12.05 (vi sigtede efter at køre kl. 10.00, så det er da ikke så stor en forsinkelse….#altidlidtsenereendforventet)

Far og Thomas styrer turen fra forsædet, I Otterup tager jeg den første optankning af bilen på mig. Der kan være 51,64 L i tanken og det må jeg slippe 608,32 kr. for. (2011 priser) Vi 3 kvinder har så indrettet os på bagsædet, med Ann i midten. Ikke den bedste plads, sædet har ofte en mærkelig form, og du kan på ingen måde læne dig til den ene eller anden side og føle du har dit eget rum, som man kan når man vender sig op ad ruden med sine tanker og en lur. På et tidspunkt er det bare for meget med 3 på bagsædet, det går dog lige når man er mor og datter til den ene eller anden side. Turen er “heldigvis” ikke så lang, hun fordriver tiden med at afspille “Anna og Kongen” på den bærbare. Det første stykke kan være en kedelig tur. Kl. 12.55 er Lillebælt passeret og retningen sættes mod Flensborg.

Kl. 16.30 Ankomst til pladsen, nu skal alt blot sættes op og vi skal lige have en kaffe og måske en øl.

Kl. 19.30 Alt er på plads, Ann har smidt sig i den smarte ”Himmelseng” – et lille telt anneks som er sat i forlængelse af forteltets ene gavl. Dette anneks skal ugen være Thomas soveværelse. Og i dagtimerne kan den så tjene som en lav sofa. Thomas og far er gået efter drikkevarer så vi kan klare os til vi finder et supermarked.

Lang Balling am Camping er en ret simpel plads, med en ret rodet opstilling, dvs., ingen pladsordning, eller ordnede rækker af campingvogne. Fastlæggervogne og administration ser ret forsømt ud, med højt græs og algetilgroede vogne. Selv værten er usoigneret. Jeg ved ikke om jeg har OCD eller blot et lille perfektionistgen, men jeg kan godt lide at en plads er firekantet eller i hvert fald at det er tydeligt hvor den ene plads starter og den anden slutter. Jeg kan godt lide at der er en smule afstand mellem hver vogn, både for privatlivets skyld og af hensyn til brandfare. Men på denne plads ligger alle enheder på kryds og tværs, folk har simpelthen placeret sig som de har haft lyst til. Nogle vogne står på skrå og telte er drysset rundt omkring hvor der lige har været en plads til det. Nogen af pladserne har ikke mulighed for strøm tilslutning.

Det gode ved pladsen er dens placering i forhold til stranden, som ligger på den anden side af vejen, kun 100 – 150 m væk, samt placering i forhold til Flensborg by som vi selvfølgelig skal bruge noget tid på at få set.

Men nu, som afslutning på denne dag står den på Backgammon spil med Thomas,

Onsdag d. 13. juli

Vågnede i nat og kunne høre styrtregnen og blæsten rykke hårdt i forteltet, og tænkte på om Thomas, som jo sover i annekset, mon lå tørt. Annekset har han navngivet ”Republic of Longdistanceduck” – et alias som han går og hygger sig med at give skylden for ting som han som han måske godt kan se er mindre sympatiske i hverdagen.

Campingpladsens dårlige førstehåndsindtryk, bedrer sig en smule da toiletbygningen viser sig at være pænere indvendigt, end den var udvendigt.

I aftes tog vi en tur i vandet, først bare Ann og mig, så kom Thomas og kiggede, men skulle bestemt ikke i. Så kom far og mærkede det kolde vand og var et stykke tid om at overgive sig. Ret stolt over at min halvgamle krop var den første modige under det kolde vand. Kom ikke og sig jeg mangler mod. Bunden var meget ulækker. Mudret og med slimet tang eller udefinerbare ting der smyger sig om fødder og ben, og en rådden lugt kommer op til overfladen. Jeg kan bedst lide at kunne se bunden når jeg bader, men nu kom vi alligevel i vandet.

Efter bruser og varmt tøj har Ann erklæret at hun ikke helmer før hun har banket mig i Backgammon og det lykkes da også til sidst.

Regn og blæst hele dagen har fået pladsens beboere til at sikre sig med pløkker og barduner, noget far altid har i orden fra første dag. Så vi tilbringer resten af dagen med spil, bøger og sudoku.

Kl. 20.50 sætter møgvejret ind. Det er ligesom blevet efterår i løbet af dagen, vi forventer næsten at se bladene falde.

Torsdag d. 14. juli kl. 8.00

Det øsregner og det har det gjort hele natten. Thomas sover stadig i det lille anneks, og ved ikke at taget over ham har en tung mængde vand som har tvunget stængerne i knæ. Far har de sidste par dage tilbudt at bytte plads med ham, men Thomas er tilfreds med sit private soveværelse og privatliv og har meldt ud af ”Republic of Longdistanceduck ikke tager imod indvandrere”.

I aftes hyggesnakkede vi længe om mor og fars barndom og ungdom og da far får startet på en historie om et kærestebrev og et kys der ikke var fra mor, advarer Thomas ”uanset hvad du får rodet dig ud i at fortælle bedstefar, skal du stadig sove ved siden af mormor”.

Her til morgen må vi have genopbygget annekset og have strammet teltet op. Så Thomas kravler ind i bedstefars seng mens vi får tømt og sat på plads igen.

Torsdag aften kører far, ungerne og jeg til møde i Flensborg. Salen har en pudsig gammeldags indretning. Mørke træpaneler fra gulv til loft og gammeldags, næsten antikt udseende møbler på marmorgulv i forhallen. Hele vejen foran podiet står der kunstige blomster og for alle vinduer er der tremmer. Vi føler vi er trådt tilbage til 70 – 80erne.Vi får en fin velkomst og folk forstår når vi taler til dem på engelsk, men de svarer på tysk.

Fredag d. 15 juli

Så er der vasket op og ryddet op. På et tidspunkt bliver pladsen i en campingvogn og et fortelt med 5 voksne mennesker bare for trang. Og når det har regnet i et par dage og alt trænger til at blive tørret kommer der hurtigt til at være rodet. Tøj og håndklæder er bredt ud over stolerygge og hver en ledig stang eller snor.

Vi har i dag gået en lang tur i Flensborgs gader. Gamle huse og brede gågader, der er masser at se på. Som f.eks. En lille butik, ca. 1½ m bred, med 3 gamle kæmpe vintønder ovenpå. Butikken sælger rom og whisky, og det smalle, men lange mørke rum er helt perfekt til formålet. Det giver en vis stemning at det har det trange udseende.

Spiser pizza og får en øl på en fortovsrestaurant i gågaden, efter vi har gået lidt hver for sig. Mor og far har set en kirke og mig og mine unger har kigget på gågadens butikker. På vej mod bilen kommer vi forbi Dansk centralbibliotek, som har udsalg ”Fyld en pose for 6 euro.” Det er ikke noget problem at fylde en pose, det er værre at skulle bære stakkene af bøger til bilen.

Dette blev den sidste ferietur, på denne måde, med mine børn. De er i 2011 nitten og sytten år. Campingvogn og bil er ligesom krympet, mens ungernes omgivelser og interesser er vokset. Vi trives godt sammen som familie, men jeg kan da godt mærke at nogle dage har det hele været lidt for trangt og intenst. Og det har ikke gjort det bedre at vi har været så uheldig med vejret. Men det har været hyggeligt, og jeg er glad for at mine børn er vokset op med denne form for ferie. Jeg kan høre at mange af deres jævnaldrende er vant til hoteller, og det føler jeg bare ikke er helt så ”familiehyggeligt”.

Nu er det hjem til hverdagen.