Danmark 2020 – Da Corona ramte verden

Jeg tænker rigtigt meget i rejser, at komme væk, afsted.

Jeg nyder rejsen fra første tanke, forslag, idé, henover planlægning, ruter, research, selv pakning.  Selvom det sidste ofte er noget jeg påbegynder i god tid, så spæner jeg alligevel rundt sidste dag inden afrejse.

Jeg længes efter næste tur, allerede efter kort tid i hverdagen. Og det er selvom vi også har en ret god hverdag.
Kald det flugt, rejsefeber, eventyrlyst, hvedebrødsdage. Jeg elsker at rejse.

I år skal vi ingen steder. Som det ser ud lige nu i hvert fald. Danmark og resten af verden er lukket ned. Vi ved ikke engang om min datter kan komme hjem fra Tokyo sidst i juni, som ellers planlagt efter næsten et år afsted. Og jeg må sige at lige nu er det det allervigtigste der skal ske for mig i år.

I starten var jeg ærgerlig over at vi ikke skal ud at rejse. Lige som når man ligger i MR scanneren og ikke må bevæge sig, eller skal være musestille og frygter at komme til at nyse. Man er bare nødt til at bevæge sig, eller det er helt sikkert man skal nyse.

Men nu har jeg til min forundring opdaget at det er helt okay. Sommeren i Danmark er helt okay, jeg glæder mig næsten til stille aftener i vores skønne have. Dog…da helst med selskab af og til. Jeg håber familie og venner kan komme på besøg, ligesom jeg også håber vi kan komme til stranden og de ting man nu ellers foretager sig om sommeren.

Men, hvis ikke, så er det også ok. Jeg er lidt forbavset over mig selv.

Jeg er klar til at se hvad sommeren 2020 byder på, og allerhelst at min datter kommer hjem.

Skulle der ske andet spændende, så skriver jeg jo nok om det 🙂