Sardinien 2016

Om to måneder har vi været gift i tre år og Jan har netop inviteret mig på en tur til mit yndlingsland, Italien.

Denne gang skal vi til Sardinien og vi har på forhånd ingen anelse om hvad vi skal se eller hvor vi skal bo, bortset fra de første to nætter. Jeg er sådan lidt praktisk anlagt og vil gerne have styr på tingene og have en plan. Men Jan er spontan, og parat til at se hvad der sker. Vi har derfor ikke bestilt en charterrejse, men blot flybilletter. Faktisk havde vi ikke på forhånd overvejet Sardinien, men sprang på, da Aalborg lufthavn havde et åbningstilbud på ruten, til ca. 600 kr. retur pr. pers. Ruten er siden vores tur nedlagt. Ret ærgerligt, for Sardinien er absolut (også) på min liste over steder jeg gerne vil tilbage til. Endda ret højt oppe på listen.

Da billetterne var bestilt, googlede vi i vildskab, for at sortere mellem ”need to” og ”nice too” krav. Vi (eller rettere jeg) ønsker helst privat badeværelse – og hvis det er muligt, meget gerne en altan eller terrasse, parkering til lejebil, pool eller strand og gåafstand til by – meget gerne en gammel by. Hvis det er et sted vi skal være mere end nogle dage; gerne et lille tekøkken, så vi selv kan hælde olie, salt og oliven op i et par skåle, varme et brød, og have lidt ost, pølse, vin og glas indenfor rækkevidde.  Der er ingen af disse ønsker der er absolutte krav, vi kan nøjes og få ting til at lykkes. Livsnydere – jo, men vi lever jo alle kun de år der nu er, og de skal nydes.

Da vi googlede andres erfaringer med Sardinien, faldt vi over en beretning fra 2010, hvor www.aerenlund.dk beskriver deres tur til samme sted og vi følger deres anbefaling og kontakter det B&B de boede på. De boede i toplejligheden en fuld uge, vi har valgt et værelse med delebadeværelse og egen terrasse, og kun i to nætter. Vi har talt meget om vi vil “dase”ferie eller se en masse, vi vil prøve at kombinere. Det primære formål med turen er en alene ferie, da 14 dage af sommerferien skal bruges i Nicaragua med Jans datter, og det skal være 100 % kvalitetstid med hende og hendes liv. Hun er kun i Danmark én gang om året og der er der masser af familie og venner der står i kø for at få tid med hende.

Så hvad skal man se på Sardinien og er den mere end én ferie værd. Det vil vi finde ud af. Om ca. 12 dage er vi klogere. Men kun på vores egen smag og oplevelser. De skal ikke stoppe nogen fra at gøre deres egne erfaringer.

Rent praktisk kan vi starte med at fortælle at vi bookede to flybilletter via Star Tour, Aalborg – Alghera retur, for 1200 kr. Dertil købte plads til en ekstra kuffert til 400 kr. og fly-mad begge veje. Ikke fordi vi ville dø af sult på de tre timer, men pga. tidspunktet. Vi lettede kl. 17 og landede kl. 20. Vi regnede med at være på logiet kl. ca. 21.00. Hvilket er indenfor normalen for at spise aftensmad i Italien.

Mandag d. 05-09-2016

Det meste er pakket og alle Jans mange skjorter er strøget, så de ikke ligger og venter på vores hjemkomst. I dag har jeg ringet og sikret mig at vi har værelse på det Bed & Breakfast vi har valgt til de to første nætter. På hjemmesiden stod der at man fik svar inden for 24 timer, efter vores skriftlige forespørgsel, men det må være italienske timer, for vi hørte intet. Derfor ringede jeg til Sardinien og fik en meget sød italiensk dame i tale, på et ganske udmærket engelsk. Vi skulle bare lige ringe hende op når vi stod på bussen udenfor lufthavnen, så skille hun nok tage imod os. Man kan finde hendes hjemmeside her: http://www.algherocasavacanze.it/ – længere nede i denne post giver jeg en update på hvordan hendes Bed & Breakfast var at bo på.

Når jeg første gang står ud af en bil eller et fly, efter jeg er ankommet til Italien, kan jeg mærke at alt i mit ansigt og krop løsner op. Jeg begynder med det samme at slappe af og jeg mærker smil siddet løst og let, alt i mig vågner. Jeg bilder mig ind at jeg kan røre ved varmen, dufte palmerne og smage havet. Googler man mit navn (Bettina) vil man finde ud af at det er en blanding af engelsk og italiensk oprindelse. Jeg er hverken overtroisk eller tror på forudbestemt skæbne, men jeg kan alligevel ikke lade være med at føle. at det er i Italien jeg hører til.

Vi ankom til en lille, og næsten helt lukket og slukket, men meget ren lufthavn. Der var ingen skranker hvor man kunne spørge til råds om hvordan man kom derfra og ind til Alghero. Men Jan er ret god til det der, faktisk er han aldrig usikker på sådan noget. Hans intuition er veludviklet og han ved næsten med det samme hvad vi skal. Vores værtinde havde i telefonen og på mail fortalt os at vi skulle trække en billet i automaten i forhallen og derefter gå ud og finde bussen. Så det gjorde vi, og selvom der ikke direkte stod hvor bussen kørte hen var Jan sikker. Vi ventede vel på den i ca. 15 min. Et andet dansk par landede sammen med os, og ventede ligeledes på bussen, men ellers så vi ikke mange, hvilket overraskede os lidt. Direkte, billige billetter, varmt klima og sol. ITALIEN! Hvorfor var der ikke flere med?

Så vidt jeg husker var busturen ikke lang, i hvert fald fandt vi hurtigt ud af hvor vi skulle af (igen; Jan med et kort!) Fra hvor vi stod af var gåturen ikke lang, vi fandt hurtigt vores logi, et Bed & Breakfast med værelser og et deletoilet på gangen. Vi havde hjemmefra booket to nætter og havde derefter ingen planer.

Det med ingen planer, er jeg ikke god til, jeg vil gerne vide hvad vi skal dagen efter, og jeg vil også gerne vide hvordan vi kommer derhen. Men Jan tager alt roligt, det skal han nok finde ud af. Vi får en introduktion af den søde værtinde. Hun giver os nøgler og informerer om morgenmad og hvilke attraktioner vi bør se.

Stedet er en ganske almindelig italiensk lejlighed, med fire værelser til udlejning. Jeg tror muligvis vores værelse var det der normalt ville have været en stue, det var i hvert fald stort. Vi havde bestilt en altan og kunne – for de to nætters skyld –  godt dele badeværelset på gangen med andre. Udsigten var en almindelig gade med trafik, men det gjorde ikke noget – det var jo i Italien!

Vil vi anbefale stedet? Jo, hvis I rejser til Alghero for at se byen og evt. køre rundt og se Sardinien, så er det perfekt. Der er absolut ingen luksus, morgenmaden var uden smagsoplevelser, men organiseret, og der var brød, kage, yoghurt og juice – og vigtigst, kaffe! Vi er selv sådan indrettet at vi skal hygge os, og for os indebærer det at vi er sammen. Alt det udenom er noget vi selv skaber, og så er rammerne næsten ligegyldige. Næsten! Vi har brug for bad, toilet, en god seng, privatliv og helst en terrasse, en have eller en altan. Og disse krav opfylder dette B&B. Så….her er dit link http://www.algherocasavacanze.it/en/bedandbreakfastalghero/ vi valgte det gule værelse, p.g.a. ønsket om altan hvor vi kunne sidde med et glas om aftenen. (nå ja, nogen gange lister jeg mig også udenfor om natten, bare for at få det hele med)

Efter mødet med værtinden forlod vi lejligheden for at se nærmere på Alghero. For enden af ”vores” gade ligger vandet, du kan bade nogle steder, men der er lidt klipper, så jeg vil anbefale man går lidt længere efter et badested. Følger man vandet rundt, kommer man ind til byen og langs ruten er salgsboder med smykker og souvenirs, samt restauranter. Rigtigt hyggeligt, som mange andre byer i Sydeuropa. Længere inde kommer Algheros historiske bymidte og her er masser at se. Vi gik hele turen rundt den første aften. Vi fandt et lille torv med en restaurant hvor vi kunne få Paella, som vi elsker. Der er den sydlandske stemning overalt, men fornemmelsen er at det er italienere, og ikke så mange turister. Det var helt generelt for Sardinien – selv turisterne er italienere.

Da den anden dag begyndte, kiggede vi på Hotels.com for at se hvor vi kunne finde et hotel med adgang til havet, og faldt for beskrivelsen af La Plage Noire Resort, med pool og lige ud til havet, restaurant, egen stor terrasse og til at betale. Jan insisterede på at vi kun bookede en nat, så vores muligheder stadig stod åbne, Så det gjorde vi. Vi tog bussen og blev sat af ved en sidevej, hvorfra vi skulle gå med kufferterne ca. 1 km. eller måske lidt mere. Undervejs gav et af hjulene på vores store fælleskuffert op og faldt simpelthen af, og så blev vejen pludselig bare endnu længere og mere besværlig. (se link til nye kufferter og tasker nederst i indlægget) På vejen kom vi forbi et pizzeria, som vi ville se nærmere på hvis vi blev mere end et døgn. Men ellers var der ret øde på den vej.

Da vi kom til receptionen stillede Jan sig hen og ventede på at receptionisten skulle blive færdig med sine papirer og kigge op, så vi kunne bede om det bookede værelse. Men hun kiggede ikke op. Han stod der i ti minutter, så gad han ikke det og satte sig ved siden af mig i stolene i forhallen. Vi sad begge vendt så vi kunne se receptionen og da vi havde set flere italienere henvende sig og få hjælp med det samme, tænkte vi at så var hun nok færdig med at flytte papirerne og så var det min tur til at prøve lykken. Men nej, jeg kunne ikke få kontakt, og det på trods af at hun hilste og lo med flere både foran og bag skranken. Så jeg måtte stille mig lige foran hende og lægge min hånd på skærmen. På det tidspunkt havde vi ventet knapt en halv time, bare på at blive modtaget. Af en receptionist som ingen gæster havde foran sig. Derfor kunne hun jo selvfølgelig godt have travlt, men alligevel…

Hun kunne se vores navne, men mente ikke vi havde booket med morgenmad, det kunne vi imidlertid slå op på hotels.com og bevise vi havde, så hun måtte modstræbende give os det orange armbånd der gav adgang til morgenmadsbuffet. Ikke særlig venlig dame.

Vi fik vores værelse og det var heldigvis super fint. Ikke så stort, kun en seng og et toilet/badeværelse med brusehjørne, samt en dejlig stor terrasse foran huset. Et lille køleskab kunne holde vores drikkevand, ost og oliven kølige. Vi indrettede os og fik skiftet tøj og begav os til poolen, og det er heldigvis et superfint område, med både voksen- og børnepool. En del liggestole og parasoller og adgang til lounge-område med mulighed for at se en meget smuk solnedgang over havet. Om aftenen begav vi os til pizzeriaet vi havde set på vejen dertil og vi blev overraskede, det var ikke bare et pizzeria, selvom indretningen ikke afslørende hvor god en oplevelse vi ville få. Fantastisk mad og en rigtig god husets vin, som kun kostede 8 euro for 1 liter. Vi har siden skrevet til dem for at finde ud af om det er vin vi kan importere til vores kælder eller måske endda videresalg, dog uden at få et svar. Måske får de 100 af den slags forespørgsler om året.

Den her restaurant, lidt nede af vejen og så havet og poolen, overbeviste os om at vi burde bruge dette sted som base resten af ferien. Så vi gik om aftenen i receptionen for at spørge om vi kunne beholde værelset og om vi kunne booke hos hende eller om vi skulle omkring hotels.com for at få samme pris. Vi tænkte at de gerne ville vi gjorde det direkte, så de ikke skulle af med en provision til hotels.com. Men ak – den sure unge kvinde der også havde taget imod os da vi kom, trak på skulderen, det vidste hun ikke, vi måtte spørge næsten dag når hendes chef var der.

Næste morgen gik vi i receptionen lige efter morgenmaden. Vi spurgte om vi kunne booke til samme pris som på hotels.com, men nej, det kunne vi ikke. Så vi gik på værelset og bookede via medbragt pc og gik så tilbage til receptionen for at høre om vi skulle skifte værelse, men det var dog ikke nødvendigt.

Den dag tilbragte vi ved den fantastiske strand lige nedenfor trapperne ved loungen og om aftenen købte vi os adgang til buffeten, hvor der blev serveret varm mad. Det var første, sidste og eneste gang vi gjorde det. Vi tog bussen ind til lufthavnen og lejede en bil, hvilket ikke var så enkelt, for de ville reservere 400 euro på vores kort, indtil bilen var afleveret igen – det måtte de gerne, de kunne bare ikke på den type kort vi havde med. Efter laaaang behandlingstid lykkedes alt og vi kørte derfra i en lille bil, som der trods manglende kofanger osv. var alverdens forsikringer på.

Vi kørte ud i det blå de næste par dage og fandt blandt andet Stintino hvor der er en fantastisk strand, som nok af samme grund har været location i en James Bond film. En aften fulgte vi skilte til et udsigtspunkt hvor man kunne se solen gå ned mellem to klipper lidt ude i havet – og det var så smukt at folk der sad der (der havde samlet sig en del) nærmest var ærbødige. Da den sidste stråle forsvandt gav folk sig spontant til at klappe og ja, det kan jo kun være af skaberen i himlen, hvem kan ellers tage æren for det smukke syn? Selv bliver jeg så rørt af den slags at den evige klump i halsen vokser og truer med at kvæle mig, hvis jeg ikke fælder et par tårer. Det må være min alder der trykker.

Om aftenen spiste vi igen på pizzeriaet på vejen til vores hotel og værten genkendte os, for med store armbevægelser og høj røst bekendtgjorde han med armene om vores skuldre at alle skulle gøre plads, for her kom hans bedste kunder. Jeg er fuldt ud klar over at det var et stunt, men vi faldt fuldstændig for den restaurant. Og hans vin.

En af dagene kørte vi nord på, og søgte solnedgangen på den lille halvø der går ud, hvor man kan se Korsika i klart vejr. Vi nåede det ikke helt, men vi havde en virkelig skøn tur dertil.

Sidste dag spiste vi morgenmad og fik en sidste dukkert, og tjekkede derefter ud, for at tilbringe dagen med at se lidt flere byer på vejen til lufthavnen. Vi spiste tidlig frokost i Stintino, og fik en øl på en café, og kørte rundt og langs kysten. Som det sidste inden vi skulle aflevere bilen ville vi finde et Agriturismo sted og få en let aftensmad, men vi kom i deres sene siesta og måtte undvære den oplevelse. Da vi kom til Biludlejningen fik vi at vide at tanken skulle afleveres fuld, vi havde forstået vi skulle betale så de kunne tanke ved deres egen stander, og det kunne vi også godt, men deres pris var meget dyrere fortalte den søde pige, og så måtte Jan køre igen.

Ved afleveringen af bilen kom en lille rund kvinde og kravlede rundt på alle fire omkring bilen, med mobilens lygte i hånden, for at se om vi havde lavet skader på bilen. I betragtning af at den manglede en hel kofanger (i øvrigt et sjovt ord) da vi overtog den, fandt vi det ret komisk og tog det roligt. Jeg er dog ikke i tvivl om at hvis der havde været en ridse, så var vi kommet til at betale for en halv bils omlakering. Sådan er det desværre også nogle steder i Italien.

Men vi nåede alt. Det er bestemt ikke sidste gang vi er på Sardinien, og på trods af den enormt dårlige service og mad der serveres på La Plage Noire, så kunne vi også sagtens finde på at komme tilbage dertil, bare vi har en lejebil så vi kan komme rundt til andre steder. Inden du selv beslutter dig, så tjek anmeldelserne på både Hotels.com og TripAdvisor.

Vi fik anbefalet mange steder som vi ikke fik set, derfor kunne vi næste gang måske godt bruge mere end en uge, bare for at komme hele vejen rundt. Sardinien – helt klart på top 10!

—