Kald mig bare snerpet – kan vi få kammertonen tilbage?

Vi er netop kommet hjem efter 14 dages ferie på Cypern, og på kontoret spilles der P3. Det kunne være mange andre radiokanaler, så det har egentlig ikke noget med P3 at gøre – det er bare det program jeg netop har hørt, og den tur vi lige er kommet hjem fra, som får mig til tasterne. Det handler om den generelle offentlige tone, den måde man taler på i medier og bare i almindelighed os mennesker i mellem. Den tale der giver ledetråde om hvordan man er, hvordan man tænker, hvad man siger til- og om hinanden. Hvad du er ligeglad med enten at belemre andre med, at give andre indblik i, eller direkte lade andre blive involveret i. Hvilket indtryk du vil give af dig selv.

På P3 her til morgen taler værterne om menstruationsbind, og det må de jo selvom, det er en naturlig ting – men er det nødvendigt? Den kvindelige vært fortæller hvor flov hun er over at have glemt et brugt bind på badeværelset og så få besøg af en ejendomsmægler. Hun er SÅ flov, at hun synes hun vil dele det med flere end ejendomsmægleren – nemlig alle i Danmark der sidder med P3 tændt. Nu har jeg så også talt om det.

Helt kliche-agtigt kan jeg huske da jeg var barn og man ikke engang sagde “Sgu” i radioen – jeg er ikke 100 år gammel, og mener heller ikke selv jeg hverken er gammeldags eller snerpet, jeg synes bare at de eder og forbandelser, som i 2020 er langt være end “sgu”, og ofte indeholder seksuelle nedværdigelser eller tydelig nedladende holdning, trækker os ned som mennesker.

I Aalborg området omtaler man ofte en bestemt type mennesker som nogen der kommer fra en bestemt bydel, ret racistisk egentlig, og også uretfærdigt – for det skærer jo alle der bor i det område over én kam, og det hader jeg – men når man siger “de kommer vist fra xxxx, så er det negativt ladet, og er blevet en masse-beskrivelse for nogen højlydte, storrygende, lidt for farvet hår, lidt for meget make-up, alt for tatoveret, alt for piercet, på et lavt indkomstniveau – der bare er sjofle og bander helt vildt meget. (fordomme er også virkeligt grimt – undskyld!)

Der er sket et kæmpe skred i hvad der er “normalt” og okay at sige. Eller hvad “stjerner” bliver kendt for at synge for den sags skyld. Lyt f.eks til LOC/Suspekt eller virkelig mange andre danske sangtekster. På fly og hotel har jeg hørt børn tale til deres forældre, på en måde, så hvis jeg som barn havde gjort det samme, enten ville have fået et par på lampen, eller stuearrest i ca. 15 år. Jo mere beskidt, des mere berømmelse.
På hotellet på Cypern måtte vi bede 3 teenagepiger dæmpe deres indbyrdes sexquiz, hvor de skulle svare på forskellige spørgsmål om hvad de foretrækker eller har oplevet, eller fantaserer om. Vi har alle frihed til at tænke, tale og føle hvad vi vil, men er det virkelig nødvendigt at sige alt højt? Hele samtalen, som rungede mellem murerne i det U formede hotel, var stærkt krydret med diverse eder og forbandelser, og detaljer i oplevelser, og alle kunne således følge med i samtalen/quizzen. Uanset om vi gad eller ej. Vi hørte andre beboere råbe af dem, men de blev højlydt enige om at ikke fattede hvad der blev sagt, så det var nok ikke vigtigt. Til jeg pænt bad dem tage festen indenfor.

Alle har ret til at være her. Det er ikke for at begrænse nogens frihed, eller være snerpet om at kunne høre andre tale sammen. Det handler om hvad udenforstående gider høre på i det offentlige rum. Det handler om at tale pænt og behandle hinanden respektfuldt. Tage hensyn. Være diskret om personlige emner. At der er ting man holder i privaten. At man ikke går på gaden med højtaleren slået til på telefonen, når du fører en samtale med din veninde eller mor. Hvorfor skal vi høre på det? Kan du ikke tage den dæmpet, stille og roligt, måske når du kommer hjem? Skal det være i bussen, i ventesalen, eller på restauranten? Skal der bandes for hvert andet ord, hvornår blev det normalt og okay at bruge sex og diverse nedladende skældsord som helt almindelig tiltale.

Der er faktisk ikke længere grænser for hvordan du opfører dig, hvilke ord man bruger i det offentlige rum, i radioen, sangtekster, i tv programmer. Mange unge aner ikke hvad almindelig pli og gode manerer betyder, det gælder i hvert fald ikke dem. Måske fordi de har lært hjemmefra at de ikke skal finde sig i noget og kun skal tænke på sig selv, og måske endda slå først, så de ikke selv bliver slået. Barsk verden alligevel, og sproget går bare foran og skaber aggressiv opførsel.

Nå, sorry, et ærgerligt opstød.

Er jeg bare 100 år gammel?