Gran Canaria 2014
Vores tur til Gran Canaria var egentlig en kursustur for revisorer, hvor man kunne tilkøbe plads til ægtefælle. Så jeg kom med, og tilbragte en uge ved poolen, med mine bøger og masser af Strawberry Daiquiri, mens Jan, og hans kollega og gode ven Jette, sad på kursusbænken.
Som barn foregik ferierne altid enten i Danmark, i Harzen eller ved Gardasøen. Med mine børns far var jeg på skiferier til Frankrig, i Sverige/Norge, en enkelt varm tur til smukke Rhinau, og en anden tur til Alanya i Tyrkiet. Ellers har jeg ikke haft mange rejse erfaringer. Før Jan havde jeg aldrig været på de Kanariske øer, så jeg havde kun vores bryllupsrejse til Tenerife at sammenligne Gran Canaria med – hvis man skal sammenligne. Nu er en bryllupsrejse og en revisortur to meget forskellige ting. På den ene tur var vi uadskillelige, på denne tur, var Jan optaget de fleste dage, og når vi var sammen om aftenen ville vi gerne nyde Jettes selskab. Vi var selvfølgelig også på tur, bare os to. Der var et par fridage hvor vi valgte busture eller andet, så vi kunne se lidt af denne ø også.
Jeg synes Tenerife og Gran Canaria er meget forskellige, den første synes mere grøn, men begge har overdrevent mange turister, og dertil hørende butikscentre, shows og mennesker der sælger alle slags varer, eller endda sig selv. Måske var det bare stedet vi var, for selvfølgelig er det ikke hele billedet af hverken Tenerife eller Gran Canaria.
Da vi blev gift gav Jan det løfte, at vi hvert år skulle til Italien. Ud af 11 rejser med Jan, på 5 år, har de 5 rejser været til Italien. Der mangler noget af Italien på de Kanariske øer. Lidt gammel kultur, historie, en følelse af at man har læst om det sted man står. At man kan høre mure råbe. Måske har jeg set de forkerte steder på øerne indtil videre. Det er følelsen af at det hele er stillet op for turisters skyld, der gør at jeg mangler suset i det gamle, højtideligheden i historien. Kærligheden og interessen for menneskerne jeg møder. Jeg får en følelse af forgængelighed. Som om scenen kunne skifte fra dag til dag. Den følelse har jeg ikke i Italien.
Jeg elsker at rejse, og jeg rejser gerne igen til de Kanariske øer, for hvis der er noget man kan være sikker på der, så er det godt vejr, afslapning og et højt serviceniveau. (det kunne italienerne godt lære lidt af)
Måske er det i år vi skal sidde ved poolen med et spil kort eller en bog og en drink?
—