Den dag pulver slukkeren gik af…i bilen

Jan er en handelsmand.

Han elsker at købe ind og ser gode muligheder og handler i mange ting. Og han har også lidt smittet mig, jeg har også gjort nogle køb i vores år sammen, som jeg bagefter har undret mig over. Men også fornuftige køb af flere forskellige slags.

Jeg elsker Lauritz.com, Jan elsker alle andre auktioner.

En fredag kom Jan tidligt hjem, for vi skulle nemlig nå nogle ærinder, inden vi skulle til vinsmagning med nogle venner, i et af Aalborgs større vinhuse om aftenen.  Et af ærinderne på vejen, var at vi skulle omkring og hente nogle ting, som Jan havde købt på auktion.

Jeg havde på forhånd gjort mig klar til aftenens begivenhed, så vi blot kunne hente, køre hjem og sætte det han nu havde købt af, og så køre til vinsmagningen stort set med det samme derefter.

Jeg synes selv jeg var sluppet okay fra istandsættelsen af mit udseende, grænsende til det næsten tilfredse. Det er trods alt et stort arbejde for en kvinde at spartle og ujævne, og det allerstørste – at blive nogenlunde tilfreds!

Ved auktionshallen gik vi en runde og Jan udpegede hvad han havde købt. Det var ret mange ting. Absolut intet jeg kunne se værdi eller nytte af, og med en i forvejen temmelig fyldt kælder, med sindssygt mange andre ting, i samme kategori ( i mine øjne), så må jeg bare indrømme at jeg blev lidt småærgerlig over de 21.000 kr., der efter min mening var smidt ud af vinduet.

Jan har nok fornemmet stemningen, og så muligvis også med nye øjne på et par af tingene, så han spurgte ganske hensynsfuldt, om jeg ville sidde i bilen, mens han samlede sammen og fik tingene til at være bag i bilen. Det synes jeg var en god idé.

Men indkøbet var større end bilen, og tingene skulle pakkes godt for at kunne være der. Faktisk viste det sig hurtigt ikke at kunne lade sig gøre. Han gjorde dog et oprigtigt forsøg, og jeg fik lidt ondt af ham, det var jo i virkeligheden helt okay.
Jeg kan jo ikke sige mig fri for at elske de gode fund selv. Jeg synes dog det var ret mange shoppe-penge, når man tog resultatet i betragtning.

Så jeg sad og kvinde-mukkede lidt på forsædet i bilen, da jeg hørte et kort hvæs, eller lyden af noget, hvor luften bliver presset ud under stort tryk. Få sekunder efter blev alt omkring mig fuldstændigt snehvidt, og så blev der bare stille.

Jeg sad et øjeblik i den efterfølgende stilhed og overvejede hvad der lige var sket, og så hørte jeg Jans stemme, usædvanligt ydmygt, “må jeg tage et billede af dit hår?”

Jeg nåede ikke at reagere på det, før jeg begyndte at nyse og hoste og i mine åbne stilletter væltede ud i grøften ved siden af bilen. Her lå den største, varme hundelort jeg længe havde set. Jeg behøver nok ikke detaljeret at beskrive hvordan det var at have varm hundelort mellem bare tæer?

Det viste sig at et af Jans køb var en 11 Kgs pulverslukker, hvor sikkerhedsstiften manglede. I det Jan forsøgte at få pulverslukkeren til at være i bilen, gik den af. Bare et øjeblik, men nok.

Jan prøvede desperat at redde situationen ved at børste mig af i omsorg, men da hele den indvendige del af bilen var helt dækket af hvidt pulver, indså han nok det formålsløse og mumlede at han lige ville gå ind og betale.

Da han kom ud igen, lagde han en flot bog i skødet af mig. Den var sort med prægede sorte liljer og havde guldkanter. Han mente han havde fundet forretningsmuligheden til mig, i det han af mændene på kontoret, havde fået tilbudt et stort parti lingeri. Jeg legede på det tidspunkt med webshops.

Jeg åbnede bogen og det var godt nok flotte billeder! Af kvinder i alverdens kostumer, i forskellige situationer, der teaser og pleaser mænd. Jan skævede til billederne og fortrød nok i samme sekund.

Han var blevet overrakt bogen som et varekatalog, og havde ikke nået at kigge i den.
Der var stille i bilen på vej hjem. Det eneste der blev sagt var hans “skal jeg undskylde eller holde mund?” og mit “lad os bare være stille”.

Den dag var der langt fra Ulsted og hjem.

På vejen ud af bilen smed jeg ret bestemt bogen i papircontaineren.

Og så gik jeg på ny i bad og badet varede længe nok til jeg kunne se det komiske i det hele og endda kom ud med spand og klud og hjalp med rengøringen af bilen.

Inden aftenen var gået, grinede vi af historien om den store 11 kg,s pulverslukker som han havde købt, som blot manglede splitten og ellers fungerede fint.

Den står klar i kælderen til hvis vi skulle få brug for den, og ellers synes selv jeg (nu) at historien var pengene værd.